I øvelsen bruger vi skyer på himlen som et billede på vores tanker. Vi lander først i kroppen og retter derefter opmærksomheden mod de tanker, der bevæger sig gennem sindet.

Vi øver os i at betragte tankerne med ro, åbenhed og nysgerrighed – uden at dømme dem, ændre dem eller gøre noget ved dem. Til sidst forestiller vi os, at vi bevæger os op over skyerne og får øje på den åbne himmel over dem.

Tanker er noget, vi har og bruger – ikke noget, vi er. Når vi øver os i at træde lidt tilbage og betragte vores tanker, kan vi få mere ro og afstand til dem. Det giver os bedre mulighed for at mærke, hvilke tanker der hjælper os, og hvilke vi fint kan give slip på eller tage lidt mindre alvorligt.

Vi kan finde en særlig indre frihed og ro, når tankerne ikke længere får lov til at definere vores oplevelse af livet.