I øvelsen undersøger vi, hvordan tanker forholder sig til fortiden på forskellige måder. Først vælger vi en mindre del af fortiden – eksempelvis et gammelt venskab, en særlig periode eller en konkret oplevelse.

Herefter arbejder vi med to områder:

1) hvordan vi kan skabe tanker, der favner og rummer de følelser, som er forbundet med fortiden, på stærke og omsorgsfulde måder, og

2) hvordan vi kan skabe tanker, der hjælper os med at lære af fortiden og tage meningsfulde og brugbare ting med os videre.

Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan have stor indflydelse på, hvordan fortiden lever i os i nuet.

Når vi skaber tanker, der rummer svære følelser med omsorg og samtidig hjælper os med at finde læring, mening og retning, kan fortiden blive noget, vi finder styrke, mening og retning i. Det kræver nogle gange, at vi genbesøger fortiden og tager nye valg om de tanker, vi møder den med.

På den måde kan vi tage fortiden i hånden og lade den guide os fremad uden at lade den bestemme hele vores vej.